Det Vestlige USA

Det Vestlige USA

30. oktober - 10. november 2022
Afgang fra Billund

Prisen inkluderer

  • Fly: Billund - Los Angeles - Billund
  • Dansk rejseleder/chauffør på hele rejsen
  • Overnatninger på turistklasse hoteller/moteller
  • Morgenmad dagligt
  • Entré, Joshua Tree National Park
  • Entré, Grand Canyon
  • Entré, Valley of Fire State Park
  • Entré, Zion Nationalpark
  • Springdale, hop på, hop af busser
  • Entré, Death Valley
  • Entré, Monument Valley
  • Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg

Eneværelsestillæg koster 5755 kroner. 

Tilkøb af eneværelse sker via Læserklubben på [email protected] eller telefon 9626 3756/57.

Vi sender rejsedokumenter samt afrejsebrev med praktiske informationer godt en uge før afgang. Kopi af pas bedes venligst sendt til [email protected] eller afleveret på avisen.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Guds eget land eller mulighedernes land - kært barn har mange navne, men USA er også landet fyldt med overraskelser, uanset om man er førstegangsrejsende eller ej. USA rummer alt fra pulserende storbyer til fjerntliggende kvægfarme, fra ørken til sumpområder, fra vilde bjørne til Walt Disney og fra Las Vegas til nogle af verdens smukkeste og mest enestående nationalparker såsom Grand Canyon, Joshua Tree og Death Valley. Drømmerejsen går til USA!

  • Dag 1

    Billund - Los Angeles

    Vi flyver fra Billund, efter et flyskifte ankommer vi til Los Angeles først på eftermiddagen. Når vi har fået udleveret vores vogn, kører vi til hotellet, hvor vi bor de næste 2 nætter

  • Dag 2

    Los Angeles

    Los Angeles er mere et område end en by. I alt er der 88 byer, alle i forskellige størrelser og tilsammen bliver de til Los Angeles eller ”The Big Orange”, som er byens kælenavn. Vi vil starte dagens rundtur, hvor det hele begyndte for cirka 230 år siden med 44 indbyggere i ”El Pueblo de Los Angeles”. Vi bevæger os rundt i byen og besøger Little Tokyo og Chinatown. Fremme i Hollywood skal vi naturligvis se ”Walk of Fame”. Af andre stop i dag er Beverly Hills og Rodeo Drive.

  • Dag 3

    Los Angeles - Lake Havasu

    Efter morgenmaden forlader vi Los Angeles området og kører til Joshua Tree National Park, som rummer de berømte Joshua træer. Vi giver os god tid til at opleve parken, før vi fortsætter til Lake Havasu City og ser byens hovedattraktion - London Bridge. I 1968 købte Robert P. McCulloch broen i London, fik den skilt ad og transporteret til Lake Havasu, hvor broen står den dag i dag.

  • Dag 4

    Lake Havasu - Grand Canyon

    Efter morgenmaden forlader vi Lake Havasu og kører gennem Kingman, hvor vi skal køre på den legendariske Route 66. Først på eftermiddagen er vi fremme ved det imponerende og gigantiske Grand Canyon, der er gennemskåret af Colorado River. Vi bor inde i Nationalparken, så vi nemt kan komme rundt i parken. I aften skal vi nyde solnedgangen over Grand Canyon og mon ikke rejselederen byder på et glas champagne.

  • Dag 5

    Grand Canyon

    Området byder på mange smukke udsigtssteder. Vi giver os god tid til at se og opleve alle stederne. Vi skal også vandre langs kanten og køre med bus helt ud til Hermits Rest. Hvis vi er heldige, kan vi se den sjældne californiske kondor.

  • Dag 6

    Grand Canyon - Kayenta

    Vi forlader Grand Canyon og fortsætter til Monument Valley. Hvis man gennem tiden har set John Wayne film, vil man nikke genkendende til Monument Valley. De karakteristiske klippeformationer er absolut et besøg værd. De er beliggende i Navajo stammens land. Der er mulighed for at tage på guidede køreture i dalen – vognen må ikke køre i selve dalen – men udsigten fra informations bygningen er absolut også værd at nyde. En evt. køretur i dalen er ikke inkluderet, men kan arrangeres for interesserede.

  • Dag 7

    Kayenta - Kanab

    Fra Kayenta fortsætter rejsen via Page, der er beliggende ved Glen Dam. Vi ser nærmere på dette imponerende bygningsværk og den menneskeskabte sø – Lake Powell. Søen opstod da dæmningen blev bygget og er en del af Colorado floden. Vi skal også på en gåtur til Horseshoe bend. Her oplever vi hvordan Colorado floden ikke har kunne trænge igennem klipperne, men har været nødt til at tage en ”omvej”, så der er skabt en hestesko. Vi afslutter dagen i Kanab, hvor vi overnatter.

  • Dag 8

    Kanab – Zion - Las Vegas

    Efter cirka 25 kilometer forlader vi hovedvejen og følger vej #9. Det er muligvis en af rejsens smukkeste og mest forunderlige veje. Vi kommer gennem tunneller uden lys og over bjergpas. Fremme i Springdale parkerer vi vognen og kører med parkens ”hop på og af” busser. I Grand Canyon kørte vi oppe på et plateau og kiggede ned i kløften. I Zion National Park kører vi nede i kløften og kigger op. Zion National Park rummer mange sære geografiske fænomener med flotte religiøse navne. Herefter fortsætter vi til Las Vegas med en lille omvej til Valley of Fire State Park. Området er overset af mange turister, selvom det ligger tæt på Las Vegas og byder på flotte helleristninger og ikke mindst en smuk køretur. Las Vegas, Vi kommer fra øde natur til en meget anderledes by. Las Vegas forvandles til et orgie af lys og lyde når mørket falder på. Byens hovedgade ”The Strip” er stedet, hvor det sker. Her findes gigantiske kasinoer med underholdning døgnet rundt. Selv om man ikke er til spil, er det nemt at få tiden til at gå. Vi skal selvfølgelig bo på ”The Strip”.

  • Dag 9

    Las Vegas

    Vi har hele dagen og ikke mindst aftenen til at udforske byen, vi skal rundt til byens seværdigheder. Herudover er der mulighed for at shoppe i byens imponerende outlet, eller hvad med at prøve en Amerikansk skydebane? Uanset hvad, så står rejselederen til rådighed med gode ideer og hjælp.

  • Dag 10

    Las Vegas - Mojave

    Vi fortsætter mod en af de mest forunderlige National Parker i USA – Death Valley. I bunden af dalen findes ørkenområde, hvor temperaturen kan komme op omkring 50 grader i sommerperioden. Det er heldigvis noget køligere når vi kommer. Efter at have oplevet området fortsætter vi til Mojave hvor vi kan opleve en flykirkegård, her parkerer flyselskaberne fly som de ikke kan bruge eller sælge, det er også her vi overnatter.

  • Dag 11

    Los Angeles - Danmark

    Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen, herfra starter vores hjemrejse mod Billund.

  • Dag 12

    Billund

    Ankomst til Billund midt på eftermiddagen efter et fly skifte.

 

Bestil her

praktiske informationer

HerningOur World
Bestilling
Særpris for abonnenter
Pris 19.995 kr.
Antal personer
*Få ledige pladser
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på [email protected]
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.