Falster med sensommersjov

Falster med sensommersjov

11. - 13. september 2022
Afgang fra Silkeborg og Herning

Prisen inkluderer

  • Buskørsel
  • Færgeoverfart
  • Kaffe og rundstykker dag 1
  • 2 overnatninger på Hotel Falster
  • 2 x morgenbuffet
  • 3 x frokost
  • 2 x aftensmad
  • Entré til Thorsvang
  • Billet til Sensommersjov
  • Entré og rundvisning på Frederiksal vin
  • Udflugtsprogram

Sædereservation kan tilkøbes for 100 kroner per person og bestilles igennem Læserklubben på mail [email protected] eller telefon 9626 3756/57

Eneværelsestilæg kan ligeledes tilkøbes igennem Læserklubben for 660 kroner. 

Der tages forbehold for ændringer. 

Vi sender rejsedokumenter samt afrejsebrev med praktiske informationer godt en uge før afgang. Kopi af pas bedes venligst sendt til [email protected] eller afleveret på avisen.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Der er et yndigt land - det står med brede bøge og bugter sig i bakkedal. De skønne møer
og raske svende bebor de danskes øer. Vi skal på sensommertur 11.-13. september og se om
indholdet i Oehlenschlägers gamle fædrelandssang holder ord.
Turen går mod Fyn, Sjælland, Møn og Falster og Sørens Rejser er teknisk arrangør når bussen
samler deltagere op i Silkeborg, Ikast og Herning søndag 11. september fra morgenen af.
Vi holder kaffe og rundstykkepause på Fyn, hvorefter vi fortsætter ned forbi Skælskør til
Karrebæksminde. Her har vi bestilt frokostplatter på Kanalkroen.
Det er også her, du finder den ikoniske græshoppebro, der forbinder Sydsjælland og Enø. Den
springer åben for at gøre plads til de store sejlbåde, der skal fra Smålandsfarvandet ind og lægge
til kaj ved havnepladserne i fjorden.

  • Dag 1

    Holmegård - glas og keramik

    Turen går nu langs fjorden og op til Holmegård Værk, der blev indviet i sommeren 2020.
    For sans og samling - står der under logoet på hjemmesiden, hvor man også lover en
    stemningsmættet stund for hele familien og for landets dygtigste design- og kunsthåndværkere.
    Her er virkelig mulighed for at få stillet trangen til kunstkeramik, unikaglas og merchandise. Kig
    og/eller køb en souvenir til dig selv eller gaver til hele familien. . Der sælges glas fra Holmegaard,
    keramik fra Kähler og udvalgte boligartikler fra Rosendahl Design Group. Du kan også besøge
    prøvesamlingen med over 40.000 glas.

    Hotel Falster

    Efter besøget køres til Falster hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Falster. Her venter os senere en
    herlig omgang aftensmad.
    Hotel Falster har en fin placering i forhold til centrum af Nykøbing Falster og den smukke
    strandboulevard.

  • Dag 2

    Smukke Møn

    Nyord ved Møns nordspids er på 4,99 km² og har 35 indbyggere. Først i 1968 fik den fast
    forbindelse til Møn via en dæmning og en bro. Inden vi passerer broen fra Møn møder vi en
    trylleskov, som efter broen er erstattet af fuglereservater, salg af whisky i løs vægt og et
    bekymringsløst ø-liv.

    Trylleskoven er Ulvshale Skov, som ikke ligner nogle andre danske skove. De væltede træer, den
    bølgende, stenede skovbund, de små vandhuller og de mange plantearter, giver skoven sit helt eget
    mystiske særpræg. Fuglereservatet på Nyords store enge er hjemsted og rasteplads for fugle i tusindvis. I
    aftentimerne, når solen står lavt samles svaler og stære og fremviser de mest fantastiske flyvekunststykker
    over engene.

    Butikken Noorbohandelen er en attraktion i sig selv. Den sælger whisky i løs vægt, som du vælger selv fra
    den store whiskyvæg. Måske køber du også lokalt producerede fødevarer som sennep med jordbærsmag
    eller andre specialiteter for at have en dejlig bid af Nyord med hjem.
    Det virker reelt på noorboerne, sådan hedder de lokale beboere på Nyord, som om de lever et
    bekymringsløst ø-liv. Om det skyldes naturen, freden, bil-forbuddet i byen eller whiskyen vurderer du selv.
    Måske er det ikke kun overtro, at man ved at lægge et enebær i en krukke i Nyord kirke samtidig efterlader
    sine bekymringer.

    Vi sætter bussen uden for byen Nyord, som er bilfri, og går en lille tur i byen.
    Næste stop er Møns Klint, hvis hvide kridtklinter rejser sig 128 meter over havet. Den er en af
    vore største naturseværdigheder – også set med internationale øjne.

    Ren nostalgi og sensommersjov

    Turen går tilbage til Stege, hvor vi skal besøge Thorsvang Samlermuseum. Her kan vi opleve
    verden af i går. Gå en tur gennem de gamle butikker og værksteder, der bugner af alverdens ting
    fra de skønne dage. Luftgyngerne fra en svunden tid og beskyttelsesrum fra krigstiden er blot
    nogle af de effekter der findes her.

    Vi får her serveret en lækker sommer menu og skal opleve en festlig omgang
    sensommersjov med Kiki Brandt, Jan Schou og Jørn Bonde, der giver den fuld gas med
    deres fantastiske show.
    Sidst på dagen køres tilbage til hotellet til aftensmad.

  • Dag 3

    De skønneste dråber af kirsebærvin

    Tirsdag efter morgenmaden pakker vi bussen og kører til Frederiksdal Kirsebærvin, hvor vi
    skal på rundvisning og høre mere om det unikke Stevnskirsebær og dyrkningsmetoderne.
    I Vineriet får vi et spændende indblik i produktionen af de forskellige vine og historien bag
    Frederiksdal Kirsebærvin - naturligvis er der smagsprøver undervejs. Som de første og
    hidtil eneste i verden lykkedes det at producere vin af kirsebær efter samme principper,
    som er benyttet i århundredes vinproduktion, hvor vinen vildtgærer og lagrer på
    egetræsfade. Det var i 2006. Siden har Frederiksdal Kirsebærvin udviklet sig fra at være
    en start-up-virksomhed med passionerede og innovative ildsjæle til at være Nordens
    største Vineri med distribution over hele verden og et fyrtårn, når det handler om udvikling
    af frugtvine.
    Udgangspunktet er imidlertid stadig det samme – det er den gode smag og kvaliteten, der
    er i højsæde.

    Frokost i skipperbyen Troense

    Herfra sejler vi til Langeland og spiser frokosten i Rudkøbing Skudehavn.
    Så begynder vi så småt at kører mod Midtjylland.

praktiske informationer

Sørens Rejser
Bestilling
Særpris for abonnenter 3.545 kr.
Pris 3.695 kr.
Antal personer
*Ledige pladser
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på [email protected]
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.