Schwalenberg og Lippeland

Schwalenberg og Lippeland

1. - 4. november 2022
Afgang fra Skive, Herning og Silkeborg

Prisen inkluderer

  • Buskørsel
  • Erfaren dansk rejseleder
  • Morgenkaffe og rundstykke på udturen
  • Tre gange morgenmad
  • Let frokost dag to
  • To middage
  • En festmiddag med fri drikkevarer og musik
  • Byrundtur
  • Udflugt til Hameln inkl. byvandring
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Praktiske informationer sendes via mail senere.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Tag plads i bussen og oplev eventyr, Bockbier og tysk gemütlichkeit.

Når sommertiden er slut og dagene bliver kortere kan der snildt blive lidt længere mellem oplevelserne. De fleste af os trænger til at komme ud af hulen og hygge os med hinanden. Det kommer vi til her på denne helt særlige firedagstur til den idylliske landsby Schwalenberg, sydvest for Hannover.

Her er gaderne brostensbelagte, husene er for det meste med bindingsværk - mange tillige med smukke udskæringer, og midt på byens lille torv finder vi brønden, hvor »Gänseliesel« står med sine gæs. Det er i denne lille charmerende perle, vi skal tilbringe de næste dage med eventyr, hygge og oplevelser, godt krydret med god mad. Byen har en lang historie og i nyere tid har den været hjemsted for mange kunstmalere og der er stadig et par mindre gallerier i landsbyen, hvor malere stadig kommer på besøg for at arbejde med deres kunst.

Tysk idyl

Panter Rejser er teknisk arrangør og deltagerne bliver samlet op i Herning og Silkeborg tirsdag 1. november fra morgenen af. Kursen sættes mod syd og med passende pauser undervejs når vi vores mål sidst på eftermiddagen.
Hotel Schwalenberger Malkasten er et mindre, familiedrevet hotel med en herlig afslappet atmosfære - beliggende midt i den idylliske by. Værelserne er forskellige og meget charmerende
med skæve vinkler og sjove indretninger. Desuden er her en rigtig hyggelig bierstube, som har »happy hour« mellem klokken 18 og 19. Vi bliver indkvarteret og der er lidt tid til at gå på opdagelse på hotellet eller besøge Bierstuben inden vi alle mødes i restauranten til en tre-retters middag klokken 19.

Gemütlichkeit og glühwein

Onsdagen byder på lokale oplevelser i den lille by, og vi får set, hvad tysk gemütlichkeit er. Vi mødes med vores guide klokken 10 udenfor hotellet og gør klar til en gående byrundtur. Har du ikke mod på at gå kan du følges med chaufføren hen til byens brønd, hvor vi alle samles senere til et glas glühwein, der varmer herligt på en efterårsdag.

Frokost på hotellet og eftermiddagen er til fri disposition.

Over byen på Schwalenberg (Svalebjerget) ligger slottet Burg Schwalenberg, der har haft en lidt omtumlet tilværelse de senere år.

Byens små hyggelige brostensbelagte gader indbyder klart til slentreture, og fra kirkegården er der en formidabel udsigt mod vest over det bølgende landskab, mens skoven Schwalenberger Wald øst for byen strækker sig langt både nord- og sydpå og indbyder til lange vandreture.

Om aftenen er der festaften. Den indledes klokken 19 med »Bockbierstich«. Det betyder, at man ganske enkelt åbner en øltønde ved at slå en hane i, og så er festen åben. Kellerbier er tysk øl, en pilsner, der ikke er afklaret eller pasteuriseret. Vi kommer til at vente spændt på, hvem der skal slå hanen i - og om det går godt....

Nu venter der os tre timer med mad og drikke. Ikke mindre end fire retter skal vi igennem og til maden har vi fri drikkevarer (øl, vin, limonade, juice og danskvand) - alt sammen til akkompagnement fra vores egen musiker.

Musikken slutter klokken 22.30.

Det skønne Lippeland

Torsdag efter en lidt sen morgenmad tager vi på udflugt i det skønne Lippeland.

På vores tur kommer vi på sporet af Brødrene Grimm, idet vi kører et stykke på eventyrvejen og hører om nogle af figurerne fra deres eventyr. Mens guiden fortæller om området bringer chaufføren os ad små veje til eventyrbyen Hameln, som er kendt for sin fløjtespillende rottefænger. Her byrundtur og frokost på egen hånd. 

Turen går nu videre ud i det smukke efterår langs Weserfloden, mens vi får fortalt om den tyske baron von Münchhausen og nogle af hans helt fantastiske og vittige løgnehistorier. Løgnebaronen, som han i eftertiden blev kaldt, blev udnævnt til feltmarskal og var en del af det russiske kavaleri og deltog i to krige mod tyrkerne. Her fra kunne han fortællehistorier som ingen anden.

Vi gør holdt i hans fødeby Bodenwerder inden vi kører tilbage til vores hotel sidst på eftermiddagen.

Middagen serveres i restauranten klokken 19.

Auf wiedersehen

Fredag efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med vores hyggelige omgivelser og indlede hjemturen.

Forventet hjemkomst ved aftensmadstid.

Prisen for denne hyggelige efterårsrejse er 3299 kroner per person i dobbeltværelse for avisens abonnenter. Ikke-abonnenter er velkomne for 3445 kroner per person. Eneværelsestillæg på 495 kroner.

Tilmelding til Læserklubben på [email protected] eller på telefon 96263756/57.

praktiske informationer 0

Herning
Silkeborg
SkivePanter Rejser

Sædereservation kan tilkøbes for 100 kroner og bestilles igennem Læserklubben på mail [email protected] eller telefon 9626 3756/57

Panter Rejser er medlem af Rejsegarantifonden. Medlems­nummer: 1524

pdf ikonPanter Rejsers handelsbetingelser 

Bestilling
Særpris for abonnenter 3.299 kr.
Pris 3.445 kr.
Antal personer
* Udsolgt
Sorry, This product is out of stock....
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på [email protected]
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.